Januar 24 2020 06:07:28
Navigation
· Forside

· Køb Jydske Dollars
· Vilkår
· Om Jydske Dollars

· Fotoalbum
· Links

· Konkurrencer & Vindere

· Link til Os
· Søg

· Artikler
· Debat Forum
Tilfældigt billede
Mayan Pyramid Regalia - American One Eye Open Mønt
Mayan Pyramid Regalia - American One Eye Open Mønt
Mayan Pyramid Regalia Mønt
Betal med:
betal med paypal, visa, mastercard, american express, discover, bankoverførsel
RSS
Benyt vores RSS-Feeds

Seneste Nyheder
Nyeste Artikler
Seneste Forum Indlæg
Nyeste links

[Wraith Design by Kito.dk]
Sort arbejde - Regler for private
Regeringen har fremsat lovforslag L 170 om indgreb mod sort arbejde.

Lovforslaget tilsigter at nedbringe det såkaldte ”skattegab” eller også populært benævnt sort arbejde. Lovforslaget indeholder en række nye tvangsindgreb over for personer og selskaber.

I dette nyhedsbrev omtales regler, der har betydning for private. Ændringerne vil have virkning fra 1. januar 2013, dog skal regler om digital betaling være gældende fra 1. juli 2012.



Generelt

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

• Afgrænsning af skattefrie vennetjenester
• Skattefritagelse for unge under 16 år for arbejde udført i private hjem
• Skattefritagelse for pensionister for arbejde i private hjem, dog maksimalt t.DKK 10 årligt
• SKAT får adgang til kontrol på privat grund
• Solidarisk hæftelse for private
• Banker m.fl. kan indhente SKATs oplysninger
• Arbejdsudøvende skal kunne fremvise legitimation
• Synliggørelse af håndværkerbiler
• Obligatorisk skiltning på arbejdspladser
• Krav om digital betaling af beløb over t.DKK 10
• Omvendt betalingspligt ved handel med metalskrot.

Herudover er der foreslået en justering af BoligJobordningen (betaling kan ske efter indkomståret) samt en reparation af regler for selvstændige erhvervsdrivende med forskudt indkomstår (arbejdsmarkedsbidrag). Disse ændringer omtales ikke yderligere, idet der henvises til omtale på vores hjemmeside.


Skattefri vennetjenester

Omdrejningspunktet for lovforslaget er afgrænsningen af området for skattefrie familie- og vennetjenester. Efter praksis er det afgørende, at der er personlige relationer mellem parterne i en aftale om udveksling af ydelser, at der ikke er aftalt modydelser, og at der ikke er tale om en væsentlig værdi.

Skattefrie vennetjenester er defineret som sædvanlige ydelser mellem familie, venner og lignende, som er udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement.

Skattefri vennetjenester ydes uden for erhvervslivet og inden for privatsfæren, og de skal være af uformel og ikke- kommerciel natur. De må derfor ikke bestå i samtidig udveksling af forskellige ydelser inden for de pågældende erhverv eller i penge og lignende likvide midler. De må ikke udveksles på basis af deltagelse i klubber, foreninger og lignende, eller på anden måde hvor formålet helt eller delvist er at levere ydelser til hinanden.

Uden for dette område er modtageren skattepligtig af ydelsen. Der er fortsat ingen oplysningspligt.

Det vil direkte af loven fremgå, at ”værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie og vennetjenester)” er skattefri.

Personkredsen omfatter familie og venner i bred forstand, dvs. personer der har et nærmere kendskab eller et personligt forhold til hinanden. Det skal være naturligt at hjælpe hinanden i privatsfæren.

Ud over familie og venner kan det også omfatte naboer og arbejdskollegaer. Jo fjernere den personlige relation er mellem personer, der udveksler ydelser, jo mere peger i retning af, at der er tale om rent kommercielle og dermed skattepligtige ydelser.

Ydelser er kendetegnet ved at være ydelser i og omkring hjemmet, og som normalt udføres af husstanden selv. Eksempelvis husholdningsarbejde i form af indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring. Det kan også være praktisk hjælp i hverdagen, eksempelvis hente og bringe børn, pasning af børn i hjemmet m.v. Tilsvarende vil sædvanligt havearbejde og vedligeholdelse og reparation af huset være omfattet.

Det er kendetegnende ved disse ydelser, at de ikke har en væsentlig økonomisk værdi for modtageren.

Det er heller ikke afgørende, at der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste.

Dog kan en fast aftale om løbende ydelse få karakter af en kommerciel aftale, eksempelvis hvis der indgås aftale mellem naboer, om at den ene nabo gør rent i den andens hus 1 gang om ugen i x timer, mod at den anden som kompensation herfor løbende giver gratis varer fra egen butik.

I sidstnævnte tilfælde vil der være tale om en skattepligtig ydelse.

Tilsvarende er det skattepligtigt, hvis udvekslingen af ydelser er aftalt på forhånd, eksempelvis hvor en murer udfører murerarbejde hos svogeren, som er autolakerer, mod til gengæld at få malet bilen.

Ydelserne må derfor ikke:

• Være af kommerciel karakter
• Indgå i organiseret byttehandel
• Bestå i forud aftalt udveksling af ydelser
• Inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler.

Et typisk eksempel vil derfor være naboen, der har passet genboens hus i ferien og får nogle flasker vin som tak for hjælpen.

Ændringen skal have virkning fra og med indkomståret 2013.


Unge under 16 år

Der indføres skattefrihed for vederlag, der udbetales til unge under 16 år, forudsat vederlaget er ydet for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem.

Det er en naturlig forudsætning, at den der får udført arbejdet er en person, dvs. ikke en virksomhed, forening eller lignende.

Ændringen skal have virkning fra og med indkomståret 2013.


Pensionister

Der indføres skattefrihed for vederlag op til DKK 10.000 per indkomstår, der udbetales til pensionister (personer, der opfylder alderskravet til at modtage folkepension).
Arbejdet skal være udført i eller i tilknytning til private hjem.

Det skattefrie beløb vil heller ikke påvirke størrelsen af indkomstafhængige overførselsindkomster.

Det er en naturlig forudsætning, at den der får udført arbejdet er en person, dvs. ikke en virksomhed, forening eller lignende.

Hvis årets samlede vederlag overstiger beløbsgrænsen, vil kun den overskydende del være skattepligtig. Det har ingen betydning, om vederlaget er betalt af en eller flere.

Pensionister kan have erhvervsmæssige indkomster, i det omfang disse aktiviteter umiddelbart kan falde ind under de ydelser, der kan være skattefritagne.

Ændringen skal have virkning fra og med indkomståret 2013.


Digital betaling

Sort arbejde er typisk kendetegnet ved, at afregning sker kontant, dvs. at der ikke efterlades et transaktionsspor.
Derfor indføres krav om digital betaling af beløb over DKK 10.000 inkl. moms.
Såvel varer som ydelser er omfattet.

Der indføres regler for dels erhvervsdrivende og private.


Virksomheder

Undlader en virksomhed at betale efter disse regler, vil det have følgende konsekvenser:

1. Der er ikke skattemæssigt fradrag for udgiften
2. Solidarisk hæftelse for moms, der ikke afregnes af leverandøren.

Det direkte solidariske ansvar på momsområdet betyder, at SKAT kan søge et krav inddrevet hos enten leverandøren eller aftageren i den rækkefølge, som SKAT vælger.

Det er således meget vidtgående for en virksomhed ikke at afregne beløb over DKK 10.000 digitalt, jf. også krav om oplysninger om forpligtelser m.v. i årsrapporten.

Af bemærkninger til lovforslaget er der ikke taget stilling til konsekvenser ved byttehandler, hvor der kun sker nettoafregning mellem parterne.


Private

For private indføres solidarisk hæftelse for leverandørens skatter og afgifter.

Hvis en skatteyder køber ydelser eller varer sammen med ydelser, og beløbet overstiger DKK 10.000 inkl. moms, vil vedkommende hæfte solidarisk for leverandørens skatter og afgifter, hvis:

• Leverandøren har undladt at indtægtsføre beløbet og/eller afregne moms af beløbet, og
• Betalingen ikke er sket digitalt, dvs. via pengeinstitut eller tilsvarende. Rene varekøb er undtaget.

Private påtager sig således en solidarisk hæftelse, hvis betaling af ydelser m.v. over DKK 10.000 inkl. moms ikke sker digitalt.

I praksis forventes kravet om digital betaling at bidrage til at begrænse kædesvig, dvs. skattesnyderes brug af flere gennemfaktureringsenheder.

Den solidariske hæftelse vil omfatte det eksakte krav, som i den givne situation er gjort gældende over for leverandøren. I forhold til køber fastsættes kravets størrelse derfor til det beløb, som fremkommer efter en ny skatteog afgiftsansættelse af leverandøren, hvor det konkrete udeholdte beløb indgår.

Hvis en aftager blive mødt med krav om betaling af en leverandørs restancer vedr. en tidligere leverance, da vil aftageren alene kunne gøre et regreskrav gældende over for leverandøren efter de almindelige formueretlige regler, dvs. i sidste ende prøves ved domstolene. Hvis regreskravet ikke betales, vil der opstå et tab, som skal behandles efter de almindelige regler for kurstab (udgangspunktet er skattemæssig fradragsret for tabet, men ingen momsrefusion af en eventuel momshæftelse).

Der vil som udgangspunkt være en direkte sammenhæng mellem forhøjelsen og den solidariske hæftelse. Det fremgår dog ikke af bemærkningerne, i hvilket omfang køber vil modtage dokumentation for denne ansættelse, dvs. hvorledes køber har mulighed for at kontrollere, at det konkrete krav faktisk er identisk med en given forhøjelse, som leverandøren ikke har afregnet skat og afgifter af.

Hæftelsens beregning afhænger derfor af leverandørens faktiske dispositioner:

• Hvis leverandøren har medregnet leverancen i egen momsangivelse og skatteregnskab, vil der ikke være en hæftelse for aftager
• Har leverandøren derimod udeholdt indtægten af regnskabet, kan dette først konstateres, efter fristen for indgivelse af momsangivelser og selvangivelse er overskredet.

Tidspunktet for krav om betaling som følge af de nye regler om solidarisk hæftelse kan derfor være en del år senere, end leverancen er sket. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorledes dette skal håndteres i praksis, men det skal i det mindste følge de sædvanlige frister for ansættelse. Problemet er imidlertid, at disse frister er sat ud af kraft ved skatte- og momssvig, og det må tilsvarende forudsættes, at forældelsesregler ikke vil begrænse hæftelsen i praksis (kravet opstår først ved ansættelsen af leverandøren).

Ovenstående ændring har derfor den naturlige konsekvens, at en aftager af varer og ydelser over DKK 10.000 inkl. moms må forventes kun at ville afregne digitalt.

Der kan være skatteydere, der ikke har en bankkonto og derved er afskåret fra at betale digitalt. SKAT vil på TastSelv etablere en facilitet, der gør det muligt for disse borgere at indberette oplysninger om det foretagne køb og betalingen heraf. Indberetning skal ske på grundlag af den modtagne faktura fra leverandøren, og den skal entydigt identificere leverandøren med CVR-nr., navn og adresse, ligesom der skal indberettes oplysning om købsprisen inkl. moms samt oplysning om betalingsformen. Der er således en mulighed for at frigøre sig for den solidariske hæftelse også i disse situationer.

Fortolkningen af grænsen på de DKK 10.000 inkl. moms er restriktiv. Således vil der skulle ske en sammenlægning af flere faktura i eksempelvis disse tilfælde:

• Flere faktura er indbyrdes forbundet og må samlet anses at vedrøre levering af en samlet ydelse/vare
• Løbende ydelser, f.eks. løbende ugentlige rengøringsydelser, sammenlægges for hvert kalenderår. Det omfatter eksempelvis aftaler/abonnementer, der løber indtil opsigelse, såsom telefoni, licens, vagt, husleje, rengøring, vedligeholdelsesaftale, revision, regnskabsassistance m.v.

Betales en ydelse delvist kontant, vil hæftelsen alene omfatte denne del af ydelsen. Den digitale betaling er altid friholdt. Som nævnt er der ikke taget stilling til byttehandler m.v., og det må indtil videre antages, at der vil være solidarisk hæftelse i disse tilfælde.

Ændringen skal have virkning fra 1. juli 2012.

Det anbefales virksomheder at gennemgå betalingsprocedurer for at sikre, at der ikke skal ske ændringer ved lovens forventede virkningstidspunkt.


Regler for arbejdspladser

Der indføres vidtgående beføjelser til SKAT i forhold til den private ejendom, dvs. ejendom der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Det eneste kriterium for at SKAT kan gå ind på den private grund er tilstedeværelsen af udendørs aktiviteter af professionel karakter.

SKAT kan dog ikke gå ind i selve boligen.

Der kræves ikke retskendelse.

Det er formelt ikke i strid med Grundloven, idet den giver mulighed for at vedtage regler af denne karakter.

I dag kan kun Arbejdstilsynet kontrollere arbejdspladser, også på privat ejendom, uden retskendelse.

Det er bekymrende, at SKAT skal have så omfattende bemyndigelser uden retskendelse. Politisk kan det undre, at det er muligt at give denne ret uden en bredere offentlig debat herom.

Det betyder i praksis, at enhver borger kan opleve, at der står en medarbejder fra SKAT inde på den private grund, og uden at familien har mulighed for eksempelvis at sikre, at alle er behørig påklædt en varm sommerdag.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres blot, at indgrebet naturligvis kun skal anvendes, hvor det skønnes rimeligt efter omstændighederne (det såkaldte proportionalitetsprincip), og kun i de tilfælde hvor SKAT skønner, at der pågår arbejde af erhvervsmæssig karakter.

Som supplement til denne adgang til privat ejendom vil der samtidig blive indført en skærpelse af håndværkernes synlighed på en arbejdsplads, herunder arbejde for private.

Reglerne er nærmere beskrevet i særskilt nyhedsbrev, men kan have interesse for private husejer m.fl. Forpligtelserne kan kort opsummeres således:

• Der skal være tydelig skiltning på byggepladser, således det fremgår, hvilke virksomheder der udfører arbejder der. Virksomhedens navn, adresse og CVR-nr. skal anføres.

Udenlandske virksomheder skal endvidere skilte med deres RUT-nr.

Mindre entrepriser på under DKK 50.000 inkl. moms er undtaget fra skiltning. Endvidere er der fritagelse for skiltning ved kortvarige arbejder, der kan udføres i løbet af én arbejdsdag og ved byggepladser i etagebyggeri i tæt bebyggede områder.

• Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på 4 tons og derunder skal fremover forsynes med navn eller logo samt CVR-nr.

Udenlandske virksomheder skal endvidere kunne dokumentere, at de er registreret i RUT-registret.

• En arbejdsudøvende på et arbejdssted, hvor SKAT gennemfører en kontrol, er forpligtet til på anmodning at oplyse entydig identifikation og legitimere sig, eksempelvis pas, kørekort eller sygesikringsbevis.

Udenlandske arbejdstagere, der ikke har et CPR-nr., skal tilsvarende vise gyldig legitimation, eksempelvis visum, Id-kort, arbejds- og opholdstilladelse. Kravene til udenlandske arbejdstagere er skærpede, idet kørekort og sygesikringsbevis ikke er tilstrækkelig bevis, ligesom pas kun er gyldigt, hvis der er indsat en gyldig sticker (opholdstilladelser før 20. maj 2011).

Ændringen skal have virkning fra 1. juli 2012.


Oplysninger fra SKAT

Finansielle virksomheder skal efter lovforslaget have adgang til – med den skattepligtiges godkendelse – at modtage samtlige oplysninger fra SKAT vedrørende:

• Indkomstregistret for de seneste tre måneder
• Oplysninger fra den seneste årsopgørelse
• Oplysninger om gæld til det offentlige (under inddrivelse).

Den finansielle virksomhed skal indgå en aftale med SKAT, inden denne mulighed kan benyttes. Persondatalovens regler skal overholdes. Det er ikke nærmere præciseret, hvorledes dette tænkes sikret i praksis.

Det fremgår heller ikke, for hvilken periode en tilladelse skal gælde, dvs. om det er den konkrete låneansøgning som behandles, eller det også vil gælde fremover, herunder hvorledes de modtagne oplysninger skal destrueres.

Fremgangsmåden må derfor nøje overvejes af den enkelte skatteyder, idet der gives maksimal indsigt i den enkeltes økonomiske situation.

SKAT og de finansielle virksomheder har fælles interesse i, at SKATs oplysninger kommer frem til långiver, idet det kan medvirke til, at dårligere betalere ikke får et lån på et fejlagtigt oplyst grundlag.

Ændringen skal have virkning fra 1. juli 2012.


Afslutning

De skærpede regler for betaling af varer og ydelser, samt kravene til synliggørelse af leverandøren, vil forventeligt resultere i reduceret skattesnyd. Herved forbedres konkurrencevilkårene for de virksomheder, der overholder gældende love og regler.

Særligt SKATs muligheder for at bevæge sig ind på privat grund er bekymrende og er en trussel imod retssikkerheden. Hidtil har kun Arbejdstilsynet haft denne adgang.

SKAT ønsker at give finansielle virksomheder muligheder for at modtage en række oplysninger digitalt, således at eksempelvis den finansielle virksomhed får et forbedret kreditvurderingsgrundlag. Det er en fremgangsmåde, som den enkelte borger skal vurdere kritisk, idet det ikke er afklaret, hvorledes data vil blive behandlet, jf. persondatalovens regler.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du naturligvis
velkommen til at kontakte revisor eller skatteafdelingen.
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.
Del denne side
| | | | |
[T-SHIRT]
Stats
Siden dannet på: 0.06 sekunder 4,562,460 Unikke besøg